S t e l l a r i u m
Stable and unstable stellated structures.

Galleri Bærbart præsenterer retrospektiv jubilæumsudstilling fra 28. september – 3. november.
For 20 år siden debuterede Kirsten Clausager, som smykkekunstner, i Nybrogade 26.
Fredag d. 28. september er hun igen at finde på adressen, med jubilæumsudstilling og en samtidig markering af 50 års fødselsdag tidligere på året.
Udstillingen præsenterer værker, som Kirsten Clausagers har skabt siden årtusindeskiftet.
I galleriets store udstillingsrum vises nyere værker i hendes karakteristiske stjerneopbyggede formsprog.
Samtidig er der, i galleriets skuffedarium, lejlighed til at genopleve de kugle- og rørformede smykker, i kobber og stål, som dominerede kunstnerens tidlige arbejder.
Ferniseringen foregår d. 28. sept. fra kl. 16 –19.
Åbningstale ved Astrofysiker Anja C. Andersen kl. 17:00
Om Kunstneren:
Kirsten Clausager har deltaget i talrige udstillinger i både ind- og udland. Hun har modtaget anerkendende legater fra Statens Kunstfond, Nationalbanken Jubilæumsfond m.fl. Hendes værker er repræsenteret på Designmuseum Danmark og Statens Kunstfonds Smykkeskrin.
Kirsten Clausager er født 1962 i Sønderborg. Og uddannet ved Designskolen i Kolding og på Institut for ædelmetal. Hun var i perioden 1992-1996 meddrivkraft i Galerie Metal og etablerede derefter Guldkompagniet sammen med Kasia Gasparski. Siden 2000 har hun haft værksted og showroom i Vanløse.
Om Værkerne
Grundtemaet i Kirsten Clausagers smykkeformgivning er en balancegang mellem system og poesi. Hun forener derved to forskellige verdener det rationelle med det følelsesorienterede.
I smykkerne er der lagt vægt på en logisk, transparent og bevægelig opbygning. Formerne har en rytmisk organisk karakter, der gennem bevægeligheden bliver levendegjort af bæreren.
Hun arbejder i et formsprog og udtryk, som ofte referer til naturens verden – en slags vægtløs poesi i ædelmetal. Ofte bruger hun cirklen til at afgrænse smykkernes ydre og indre form. Den cirkulære form er et universelt symbol på evighed … tidløshed.
I 2000 foretog hun et radikalt kunstnerisk skift og valgte at reducere virkemidlerne i sine smykker til kun at være rene, halvblanke overflader, hvor det repeterende i sig selv bliver til et slags ornament.
Hun ønskede at rense og koncentrere sit udtryk og denne afgrænsning fik betydning for en ny udvikling, hvor hun tager udgangspunkt i et enkelt element: en mangekantet stjerneformet ring, som uanset variationen i størrelse og antallet af kanter, danner en grundstruktur i alle hendes nuværende arbejder.
Den fungerer som et slags modul i et system med tilsyneladende uendelige muligheder. Systemet følger sin egen lovmæssighed og det skaber tilfældigheder, som ikke kan forudses.
Hun arbejder til stadighed med at undersøge og kortlægge de mangfoldige muligheder, der findes både indenfor de bevægelige (”unstable”) strukturer og indenfor de mere faste (”stable”) strukturer.